HVORFOR HEDDER DET SUCCESSIV PRINCIPPET?
Det er fordi:

Successiv:
Man leder under en analyse successivt/iterativt efter de største usikkerheder.

Princip:
Et princip er fra latin principium = begyndelse, kilde, grundsætning.

Et princip kan være en lov, en naturlov, en leveregel eller en retningslinje.

Her en retningslinje for, hvordan man håndterer usikkeheder ved hjælp af metoden.

Håndbøger:
Metoden er beskrevet i vores håndbøger, som kan købes her:

HVAD FÅR MAN UD AF METODEN?
Man får:

• Usikkerheder
  • Et tidligt helhedsbillede over usikkerheder (risici & muligheder)
  • En adskillelse af usikkerheder mellem leverancer og i omgivelserne
  • En Top10 liste over de mest betydende usikkerheder
• Robusthed
  • En mulighed for at vælge robusthed i fx budget og plan
  • En mulighed for at fravælge dårlige projekter
  • En gundlæggende mere robust projektledelse og styring
• Økonomi
  • En mulighed for at lave hurtigere tilbud for lavere omkostninger
  • En reduktion af stress i organisationen
  • En bæredygtig bundlinje

HVAD ER EN TOP 10 LISTE?
Det er en liste over de 10 største usikkeheder, som er fundet i analysen med Successiv Princippet.

Med Top10 listen får man:

• En liste over de 10 største usikkeheder, selvom der er 100-1000’vis af ting, man skal holde øje med
• Mulighed for at fokuserer på det der betyder noget, CEO Jeremy Fitton, Skylifter.eu
• Mulighed for at lave handlingsplaner, hvor det gavner mest
• Styr på det aller vigtigste.

HVAD KAN METODEN BRUGES TIL?
Metoden kan bruges til lave usikkerhedsanalyser af:

• Business Cases
• Forskellige alternative løsninger
• Projektporteføljer
• Projektprogrammer
• Omkostninger af projekter
• Omkostninger for forskellige scenarier
• Samfundsnytte (Cost Benefit analyse) af et projekt
• Varighed af projekter
• Virksomhedens overskud

HVILKE VIRKSOMHEDER KAN BRUGE METODEN?
Det kan:

Alle kan bruge det.

Professor i projektledelse, Ole Jonny Klakegg, NTNU

HVAD KRÆVES DET FOR AT BRUGE METODEN?
Der kræves:

• En grundlæggende forståelse af metoden
• En grundlæggende indsigt i metodens processer
• En organisation, der ønsker at forbedre projekter
• En organisation, hvor man kan tale frit om udfordringer
• En person, der kan facilitere analyseprocessen

HVILKE UDFORDRINGER KAN DER VÆRE?
Der kan fx være følgende:

• At snakke om det man ikke ved noget om (Unknown Unknowns)
• At undgå at diskutere detaljer i starten
• At alle skal kunne tale åbent om alle forhold
• At få samlet en bredspektret analysegruppe
• At få guided deltagerne udenom faldgruberne

HVILKE FALDGRUBER HAR METODEN?
De 5 mest betydende er:

• At deltagerne påvirker hinanden under estimeringen
• At deltagerne inkluderer for få eksterne forhold
• At der er for få deltagere
• At analysegruppen ikke er bredspektret
• At man ikke får “kørekort” til metoden

Der er en række andre faldgruber, som vi træner analyse-facilitatorer i at holde øje med under forberedelse og gennemførelse af analyser.

HVOR LANG TID TAGER EN ANALYSE?
De enkelte dele tager typisk mellem:

• ½-3 dages forberedelse
• ½-3 dages workshop
• 1-3 timers præsentation

Dette afhænger meget af:

• Hvad der indgår: Projekt, program, business case osv.
• Hvad der inkluderes: Omkostninger og/eller varighed
• Hvor komplekst projektet er
• Hvor erfaren deltagerne er med metoden
• Hvor erfaren virksomheden er med metoden

HVAD BRUGER MAN BRAINSTORMING TIL?
Man bruger en brainstorming i Successiv Princip til at spotte de generelle usikkerheder, der kan påvirke alle projektets leverancer.

Der er specifikke usikkerheder for selve leverancerne.

Man brainstormer nøgleord om, hvad der kan påvirke leverancerne. Disse nedfældes af hver deltager på A4 papir og bagefter på PostIts, som placeres i en matrice.

Eksempel: Offshore wind park, Demo workshop.

Eksempel: Omkostninger for et typehus.

Her kan generelle usikkerheder fx være

• Køberens viden om typehuse og branchen
• Modenhed for styring af krav, kvalitet, ressourcer, økonomi
• Leverandørernes og entreprenørernes kompetencer og erfaringer, troværdighed
• Geografisk, materiale og konjuntur prisindeks
• Leverandørernes organisationer
• Jordbundsforhold og vejret
• Osv.

HVAD ER EN BASE CASE/REFERENCESITUATION?
Det er en beskrivelse af, hvordan man forventer den fremtidige projekt situation vil se ud. Fx mht. omkostninger eller tid.

Generelt så opdeles en analyse  i to grupper:

• Generelle usikkerheder,
  • som kan påvirke alle leverancerne
• Leverancerne
  • som projektet skal levere

I base casen beskriver man følgende:

• Projektets formål og specifikke mål
• De overordnede antagelser
• Organisationsform og deltagere
• Et og kun et muligt scenarie
  • Fx kun en broløsning og ikke en tunnelløsning
  • Ellers laver man adskildte base cases for bro hhv. tunnel
• Projektet nedbrudt i delleverancer som et WBS (Works Breakdown Structure)
  • Fx projektledelse, design, test, indkøb, prototype, produktionsudstyr, test osv.

Den må ikke indeholde:

• Generelle usikkerheder
  • De er indeholdt i gruppen for generelle usikkerheder
  • Usikkerheder i omgivelser er adskildt fra usikkerhederne i leverancerne
• Enten/Eller risici, fx:
  • At der kræves mere end én test med re-design
  • At en leverandør går konkurs
  • At materialer ikke efterlever kravene
  • At virksomheden eller samarbejdspartnere opkøbes
• Tilsvarende for enten/eller muligheder

Dermed får man adskilt leverancerne fra omgivelserne.

Dét er praktisk og effektivt at adskille base casen fra usikkerhederne i omgivelserne.

Fx er leverancerne for et typehus de sammen, om huset skal leveres i Brønderslev, Barcelona eller Beijing – men der er meget forskellige omgivelser. Fx med hensyn til standarder, normer, politik, kulturer, sprog, aftaleforhold, krav og kvalitetsstyring.

KAN MAN BRUGE AI I METODEN?
Det korte svar er: Nej.

AI (Artificial Intelligence) vinder indpas i mange sammenhænge, hvor man har store mængder tilgængelig data med en god kvalitet.

Analysegruppen
Den mest betydende forudsætning for at sikre kvaliteten i analysen er sammensætning af gruppen. Herunder, at gruppen bliver faciliteret igennem analyseprocessen af en trænet facilitator (så faldgruber undgås, fx biasing pga. udeladelse af data, tilgængelighed af data, antal deltagere, optimisme/pessimisme m.v.)

Det er tvivlsomt, om man med AI kan simulere en analysegruppe – og hvordan kan man eftervise at brugen af en AI gruppe giver en tilstrækkelig kvalitet i resultaterne? Hvordan kan man sikre sig, at der er en “Djævlens avokat” i en AI gruppe?

Det vil nok afholde de fleste, når der står mange penge på spil.

Mest af alt, så kan AI ikke sikre motivation og ejerskab af resultaterne.

En supplerende metode
Vi anbefaler, at man overvejer at bruge Reference Class Forecast (RCF) som en supplerende metode. Den er baseret på historiske data og kan bidrag til yderlig indblik i et stort komplekst projekt.

Denne type dobbelt analyser kalder vi “Tandemsanalyser”.

SKAL MAN BETALE FOR EN LICENS?
Det korte svar er: Nej, heldigvis ikke.

Ejerforhold successiv metoden
Metoden er udviklet af Dr. Tech. Steen Lichtenberg på Danmarks Tekniske Universitet i 1980’erne til 2000.

Metoden er efterfølgende udviklet videre. Fx mht en skalering af metoden for mindre virksomheder og projekter – for at sikre kosteffektive analyser. Dette ses fx hos Region Ôstra Götaland i Sverige, som bruger metoden i tre forskellige version i forhold til størrelse og kompleksitet. De er en offentlig virksomhed og har udgivet en guide for skalering af metoden.

Metoden er ikke underlagt nogen licenser og kan frit benyttes af alle.

Vi anbefaler, at man forinden prøver metoden i et par af ens egne projekter.

Desuden uddanner vi i facilitering af metoden.